Skip to content

Nonprofit-programmer

Hjemmesiden er mit forsøg på at samle en liste over værktøjer, som er gratis for jer som nonprofit. Her er Google og Microsoft selvfølgelig de store spillere. Men der findes også en del mindre programmer, som kan være værd at kende til.

Listen herunder er ordnet i alfabetisk rækkefølge, og er ikke udtømmende.

Mangler dit værktøj?

Hvis du kender til et værktøj, som er gratis eller tilbydes med rabat til nonprofitorganisationer, og som ikke er nævnt her, så send mig gerne en mail på nicolai@iteologi.dk.

Adgangskodehusker

Det er højst sandsynligt, at I får brug for at dele og huske adgangskoder til forskellige systemer. Men adgangskoder skal ikke gemmes i din standard notesblok, uanset om den er af papir eller i Google Keep, Apple Noter m.fl. Det er for usikkert i tilfælde af et systembrud.

Derfor vil jeg anbefale enten RoboForm (https://www.roboform.com/pricing-business) eller Bitwarden (https://bitwarden.com/pricing/business/), som gør det muligt at dele adgangskoder i sikre bokse. På den måde kan I beholde personlige adgangskoder fra nødvendige dele-adgangskoder.

Basecamp

Basecamp er et projektstyringsværktøj, der hjælper teams med at organisere deres arbejde og samarbejde effiktivt. Jeg har brugt det i arbejdsregi og kan varmt anbefale det, hvis I ikke finder en god løsning gennem Google eller Microsoft.

Basecamp tilbyder deres værktøj gratis til nonprofitorganisationer, der lover kun at bruge det til nonprofitformål. Se mere på https://basecamp.com/discounts under overskriften "For non-profits".

Samtidigt tilbyder Basecamp login gennem Google, så I derfor kan bruge jeres Google Workspace-konti til at logge ind på Basecamp.

Der ligger en del videoer på deres forside, som I kan se igennem. Her fremhæves videoen, som giver et overblik over hele Basecamps funktionalitet på 3 minutter: https://basecamp.com/#walkthrough-columns

Jotform

Jotform er et formularværktøj og alternativ til Google Forms, som kan bruges til at oprette onlineformularer, undersøgelser og spørgeskemaer.

Jotform tilbyder en gratis plan, som kan modtage 100 svar pr. måned og adgang til at bygge 5 formularer.

Se prislisten på https://www.jotform.com/nonprofit/pricing/

MailerLite

Se særskilt afsnit om nyhedsmail

Slack

Slack er en kommunikationsplatform, der på nogle punkter kan minde om Microsoft Teams. Det tilbyder en række funktioner, herunder chat, filudveksling, integrationer med andre værktøjer og meget mere. Slack kan bruges til at organisere samtaler i kanaler, sende direkte beskeder og dele information på en effektiv måde. Det er et populært værktøj for virksomheder og organisationer, der ønsker at forbedre deres interne kommunikation og samarbejde.

Som nonprofit kan I få adgang til 250 bruger helt gratis på Pro-planen: https://slack.com/help/articles/204368833-Apply-for-the-Slack-for-Nonprofits-discount

Som udgangspunkt vil jeg kun anbefale Slack, hvis I har brug for en mere avanceret kommunikationsplatform end Microsoft Teams eller ikke gør brug af hverken Google Workspace eller Microsoft 365.

Indholdet på denne hjemmeside er beskyttet under CC BY-NC-SA 4.0-licensen jf. Matt 10,8b