Google Forms
Google har sit eget analyseværktøj, som hedder Google Forms / Google Analyse. Det er hyppigt brugt til at lave spørgeskemaer, bl.a. af studerende til deres undervisning, og det er gratis at bruge. Det er let at oprette spørgeskemaer, og det er let at dele dem med andre. Det er også let at analysere dataene senere, da Google Forms automatisk genererer grafer og diagrammer baseret på svarene. Det er også muligt at eksportere dataene til Excel eller Google Sheets for yderligere analyse.
Herunder skal kun understreges en vigtig praksis, når det kommer til Google Forms.
Du man ikke oprette Google Forms spørgeskema på din private Google-konto, hvis dataen skal bruges i arbejdsregi. Det er vigtigt, at du opretter spørgeskeamet gennem din organisations Google-konto, da dataen ellers ikke er underlagt de samme sikkerheds- og privatlivsforanstaltninger, som din organisations Google-konto har.
Du opretter et spørgeskema direkte i Google Drev under + Ny-knappen.
Vær opmærksom på, hvor du opretter dem. Opret gerne spørgeskemaer i Fællesdrev, og gør det således at kun de relevante personer har adgang til mappen, hvor den ligger.
Hvis du har oprettet dit spørgeskema rigtigt, vil det af bunden af selve udfyldningen af spørgeskemaet fremgå, at Denne formular blev oprettet inden for ...